AQUA

Rockmuseet genopliver landets største 90’er-succes

14 millioner solgte albums taler deres tydelige sprog. Aquas debutalbum ’Aquarium’ fra 1997 er ikke til at komme udenom i dansk musikhistorie. Derfor dykker Rockmuseet nu ned landets største musikalske eksport-eventyr fra 90’erne lige fra Tølløse til Tokyo.
SKREVET AF
kARINA eDLUND JENSEN
DATO
24.06.26
For 30 år siden brugte fire venner hele sommeren ’96 i et varmt lokale i København for at arbejde på 11 sange til deres kommende debut-album. Havde de valgt at spise Zapp-is på stranden i stedet, ville det mest succesrige danske kapitel i international musikhistorie nok aldrig være blevet skrevet.

Derfor dedikerer Rockmuseet et nyt, sommerligt univers inklusiv et indendørs poolparty-område til netop det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’.
Quote mark
’Aquarium’ har en særlig plads i historiebøgerne. Med et salgstal på 14 millioner eksemplarer world wide bliver det ikke mere kommercielt succesfuldt i den danske musikhistorie for et debutband, og det er en imponerende bedrift selv årtier efter.
Rasmus Rosenørn, museumsinspektør, Rockmuseet

VENT LIGE, EURODANCE PÅ ET ROCKMUSEUM?

Dancepop. Eurotrash. Tyggegummipop. Aquas musik har mange betegnelser, men absolut ingen af dem indeholder ordet ’rock’. Så hvorfor bruger Rockmuseet overhovedet tid på Aqua og sluthalvfemsernes bølge af danske tyggegummi-pop-artister?

Det har museumsinspektør Rasmus Rosenørn en forklaring på:

”Ved at tage fat på ’Aquarium’ understreger vi, at Rockmuseet ikke er et genrespecifikt museum. Navnet tager derimod sit udgangspunkt i selve rockens DNA. Det er en anerkendelse af den kæmpe betydning, rocken fik fra 1950’erne og opefter, hvor rocken som populærkultur gav ungdommen et nyt, globalt sprog, der forandrede verden. På samme måde ser vi senere samfundsforandrende kræfter i disco-musikken, folk og punk samt i den hyperkommercielle popkultur, som Aqua repræsenter,” siger Rasmus Rosenørn. 

Udstillingen åbnede d. 25. juni 2026

læs mere