Fortællinger 
Den 6. december var der for sidste gang åbent for besøg i den populære udstilling, og knap havde de sidste gæster forladt lokalerne, før inspektører, konservatorer, håndværkere og andet godtfolk rykkede ind, åbnede montrerne, pakkede Franz’ guitar, specialudgivelser, fankreationer og andre genstande væk og afinstallerede lyden af Kim, Franz, Wili og Søren. Der skulle gøres klar til næste særudstilling – ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde festival”.
Men selvom gasserne nu må overlade scenen til fortællingerne om Roskilde Festivalen gennem 50 år, har en udstilling altid et efterliv, der sætter et markant aftryk på museet. For selvom nogle genstande pakkes væk, så har de stadig et særligt og vigtigt videre liv på museet.
ET DYNAMISK MUSEUM. En udstilling lukker og en ny er på vej. Arbejdet med at nedtage udstillingen om Gasolin’ er i fuld gang. Foto: Rockmuseet
I Gasolin’-udstillingen hang en personlig dekorereret cowboy-vest med ”Gasolin’” broderet på ryggen. Den rummer mange minder. Om koncerter, den er båret til, en personlig ungdomsidentitet, et kæresteforhold, og en tid som ung. Ved overdragelsen til museet får de personlige historier nu også en national betydning. Vesten dokumenterer her en måde at udtrykke sig på, et fællesskab og en relation mellem idoler og fans. Som en del af Gasolin’-udstillingen var den med til at udfolde historien om energien til live-koncerterne; de fire gassers sammenhold, attitude og energi flød ud over scenen og blev en identitet, publikum havde lyst til at tage på sig og bære med sig.
Men denimvesten fortæller også mere generelt om fanlivet som en del af en (ungdoms)identitet – et kreativt rum, hvor man kan udtrykke sig. Fans er ikke blot ukritiske forbrugere. Dyrkelsen af deres idoler bliver et sted, hvor de finder sig selv og kan vise det frem. – Et vigtigt tema at belyse på et museum, der fortæller om samspillet mellem populærmusik og ungdomskultur. På denne måde kan den donerede vest få plads i nye udstillinger, der intet har med Gasolin’ at gøre.
De ting Rockmuseet takker ja til har ofte stor affektionsværdi for giveren og altid en vigtig kulturhistorisk værdi for museet. Når de bliver en del af museets samling, bliver de en vigtig dokumentation af de mange fortællinger, der tilsammen udgør vores fælles kulturhistorie. De bliver ikke gemt og glemt. De bliver passet godt på og igennem deres evige liv på museet, kan de udfolde både de personlige historier og mere generelle kulturhistoriske strømninger og begivenheder.
Men udstillingen ”lever også videre” på andre måder. Der bliver nemlig skabt ny vigtig viden i takt med udstillingen. Nye genstande og historier indsamles og dukker op fra gemmerne hos befolkningen. Museet gennemgår de mange hyldemeter af kulturarv. Musik aflyttes, interviews foretages, lydklip afspilles. Og det bliver muligt at opdage nye sammenhænge på tværs af de store mængder materiale. Den nye viden bliver en del af udstillingen, men den bliver også en del af museets videre arbejde.
Blandt de store mængder af genstande, museet fik lejlighed til at nærstudere under opbygningen af Gasolin’-udstillingen, var kassevis af fanbreve fra den hedengangne Gasolin’-fanklub. Administreret og senere doneret til museet af ingen ringere en Kit ”Mama” Beckerlee – Franz’ mor. I årevis havde tusindvis af primært unge fans skrevet breve dekoreret med blodrøde hjerter og truttende kyssemunde, med kærlighedserklæringer, personlige anekdoter, og hverdagstanker til deres fire idoler. Mængderne er overvældende og indholdet helt unikt. Det fortæller så mange historier. Flere fans brugte brevene til at få luft for frustrationer, dele oplevelser og søge gode råd. Som at skrive til en god ven. Fanklubben var et fortroligt rum.
Gennem brevene får vi en sjælden mulighed for at komme ind i hovedet på Gasolin’s fans. Det er en direkte adgang til de mange følelser, der knytter sig til fanlivet. Et indblik i, hvordan Gasolin’ blev opfattet og ikke mindst, hvordan de var med til at præge unges identitet. Et nyt forskningsprojekt er i støbeskeen.
EN FED STIL. Lars Jokumsen har doneret sin gamle vest til Rockmuseet. Rygdekorationen er broderet af hans daværende kæreste. Vesten er båret til flere koncerter. Det var vigtigt for Lars at vise, at han hørte Gasolin’. De var en del af hans identitet.
Når sidste originale covertegning er taget ned, sidste hengivne fanbrev lagt i æsken og lyden af fire drenge med energi og attitude fortoner sig, skulle man måske tro, at Gasolin’ takker af for nu. Men det gør de langt fra. Genstande bevares og kan over tid udfolde de mange fortællinger, kulturhistorie består af. Ny viden opstår, når vi får indblik i fortællinger, vi ikke kendte og bliver klogere på det liv, folk lever både før og lige nu.
En efter en lukkes de hvide æsker. Unn Gelting og Rasmus Rosenørn studerer genstandene nøje. Nogle må en tur forbi Unns konservatorværksted, så hun nænsomt kan sikre, at de ikke forgår over tid. Andre blev modtaget helt op til udstillingsåbning og skal derfor først registreres i museets systemer, så de nemt kan søges frem. Enkelte er kun udlånt af andre museer eller privatpersoner og bliver nu leveret tilbage. Kasserne med fanbreve tages fra og sættes til opbevaring på museets nærmagasin. De skal snart studeres yderligere. At komme på museum betyder bestemt ikke at noget er slut, overstået eller forældet.
Tværtimod; det er her genstande, fortællinger og viden lever, ånder og udfoldes på nye måder.
Disclaimer:
D. 20, marts 2026 skiftede RAGNAROCK navn til Rockmuseet. Denne artikel er efterfølgende redigeret for at afspejle vores nye navn.
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
