Smattens magi – 50 års aftryk af roskilde festival

Endelig kan gæsterne ’vælte hegnet’ til 50 år med Roskilde Festival

Særudstillingen ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival’ har tålmodigt ventet i kulissen på Rockmuseet. Premieren på udstillingen om Roskilde Festivals historie er nemlig flere gange blevet udskudt på grund af corona. Men fra d. 21. april kan udstillingen endelig åbne.
Skrevet af
Stine Blegvad
dato
20.04.2021
’Smattens Magi – 50 års aftryk med Roskilde Festival’ markerer et halvt århundrede med festivalen, der hører til blandt de ældste og største i verden. Historien er fortalt gennem festivalgængernes oplevelser – for de er nemlig festivalens virkelige hovednavn. Særudstillingen kan opleves på Rockmuseet fra 21. april. Foto: Trine Sejthen
Quote mark
Vi har arbejdet på den her udstilling i mere end et år og ventet i månedsvis på at kunne åbne den. Nu ser det endelig ud til, at vi får lov. Vi glæder os til at ’vælte hegnet’ og lade publikum komme ind og opleve en udstilling, som vi er meget stolte af.
Projektchef, Sebastian Gyrst-Longsig Christensen.

Det er stadig usikkert, om festivalgængerne får lov til at snøre de udtrådte sko og bygge en camp på Roskilde Festival til sommer. Til gengæld kan de beholde det pæne tøj på og tage en tur ned ad memory lane, når Rockmuseet endelig åbner særudstillingen ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival’.

Quote mark
Publikum har år efter år skabt den helt særlige Roskilde Festival stemning
Sebastian Gyrst-Longsig Christensen
Foto: Trine Sejthen