16. april kl. 19-21

Intimkoncert: Beatles i Blueslyd

En nærværende aften i dæmpet lounge-stemning, hvor velkendte Beatles-sange folder sig ud i varme bluesrytmer. Læn dig tilbage, mærk roen og lad musikken omslutte rummet med nerve, nærhed og ny klang.
Dato:
16. april kl. 19-21
Sted:
rockmuseet
Type:
intimkoncert
Pris:
225 dkk
Køb billet
Når klassiske hits får nyt liv med varme rytmer
Tag plads, læn dig tilbage, og oplev en aften i lounge-stemning, hvor de største Beatles-hits fortolkes i lækker bluesrytme. På scenen står Richard Farrell (IRE) og Lars Emil Riis Madsen (DK), vindere og nominerede ved Danish Music Awards, som sammen har skabt Farrell & Riis Songbook.

Med blot stemme og klaver skaber de plads til frihed, leg og musikalsk nyskabelse. Publikum kan se frem til en intim oplevelse, hvor musikken får plads til at spille med både hjerte og varme – og hvor Beatles-sange og klassikere fra samme periode, genskabes med varme bluesrytmer, der gør de velkendte melodier helt nye.

Billetten inkluderer:
– Entré til udstillingen, som åbner kl. 17.30
– 3 lækre canapéer, serveret inden koncerten kl. 18.30
Caféen holder åbent under hele arrangementet med mulighed for tilkøb af vin, sodavand, kaffe m.m.

En perfekt aften for par, venner og alle, der vil nyde Beatles i et afslappet, varmt og musikalsk univers.

FAQ

Vi ved, at oplevelsen starter, når du tager hjemmefra. Derfor har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får i forbindelse med vores arrangementer her. Så håber vi, at tonerne er slået an til en fantastisk oplevelse.

Rockmuseet ligger i Roskildes bydel, Musicon, ca. 25 minutter i tog fra København.

Gåturen fra stationen tager 15 minutter ad Musiconstien. Alternativt kan du tage bus 202A fra stationen. Du kan bruge Rejseplanen til at planlægge din rejse med offentlig transport.

Roskilde Station har regelmæssige forbindelser til København, Københavns Lufthavn og resten af Danmark.

Rockmuseet ligger i Roskildes bydel, Musicon, ca. 30 minutters kørsel fra København og et stenkast fra motorvejsafkørslen “12, Roskilde S”. Herfra er det nemt at køre til p-huset på Indfaldet 4, 4000 Roskilde.

Musicon er en bydel i konstant udvikling. Derfor ændrer parkeringsforholdene sig ind i mellem i takt med, at nye arealer bebygges. Du kan holde dig opdateret på parkeringsforhold og regler i området her.

Parkering i max 2 timer
Korte parkeringer kan ske langs sidevejene centralt på Musicon. Nogle steder kun i en halv time, andre steder op til 2 timer. Husk at stille p-skiven. Du kan ikke forlænge parkeringen ud over de to timer.

Bemærk, at bilen skal holde inden for afmærkede båse.

Parkering i mere end 2 timer
Skal du være i Musicon-bydelen i længere tid end 2 timer, kan du parkere i parkeringshuset på adressen Indfaldet 4.

I tidsrummet kl. 8-18 (8-14) kræver det registrering på app eller i automat, og parkering i længere tid end 2 timer koster penge.

Man-fre kl. 16.30 – 8.00 + hele lørdag/ søndag kan du også parkere på den sydligste del af BECs p-plads nærmest Lydmuren med indkørsel fra Bifaldet. Dette kræver ingen registrering eller betaling.

Rockmuseets café holder åbent under hele arrangementet med mulighed for tilkøb af vin, sodavand, kaffe m.m.

Såfremt du er kørestolsbruger, og/eller skal have en ledsager med, kontakt os gerne inden, så vi kan sikre den bedste oplevelse for dig.

Ledsagere med ledsagerkort deltager gratis.

Kontakt os

Vi har garderobe til overtøj og skabe til tasker. Vores garderobe er faktisk lidt en oplevelse i sig selv… helt gratis!

Vi holder åbnet i butikken under arrangementet