23. april kl. 19-21

Quiz: Den store Beatles-battle!

En aften fyldt med fællesskab, grin og ikonisk Beatles-musik. Mærk stemningen, dyst i quiz og nyd følelsen af at være sammen om musikken – med kolde drikke, gode venner og masser af Beatles-magi.
Dato:
23. april kl. 19-21
Sted:
rockmuseet
Type:
quiz
Pris:
50 dkk – 125 dkk
Køb billet
Gentagelsen af succesen – endnu mere musik, sjov og præmier!

Elsker du musikquiz? Og har du styr på dine Beatles-facts? Så tag venner og familie under armen og kom til den store Beatles-quiz på Rockmuseet! Nåede du det ikke sidste gang? Her er chancen for at være med på en gentagelse af succesen, med både kendte og nye kategorier, som vil teste dine evner og udfordre din Beatles-viden.

Vi anbefaler hold på 4-6 personer for den bedste oplevelse, men du er selvfølgelig også mere end velkommen som enkeltperson eller par. Tag vennerne under armen, eller kom og mød nye musikelskere!

Rockmuseets café holder åbent under hele arrangementet, og her kan du købe kolde og varme drikkevarer samt lækre Beatles-inspirerede snacks. Der er garanti for god stemning, fed musik og spændende præmier!

Et fedt tilkøb: Du har mulighed for at tilkøbe billet til udstillingen og opleve den forinden arrangementet. Du sparer 40%.
Dørene til udstillingen åbner kl. 17.30. 

En aften for musikelskere, quizfans og alle, der vil kombinere hygge med leg og Beatles-magi.

FAQ

Vi ved, at oplevelsen starter, når du tager hjemmefra. Derfor har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får i forbindelse med vores arrangementer her. Så håber vi, at tonerne er slået an til en fantastisk oplevelse.

Rockmuseet ligger i Roskildes bydel, Musicon, ca. 25 minutter i tog fra København.

Gåturen fra stationen tager 15 minutter ad Musiconstien. Alternativt kan du tage bus 202A fra stationen. Du kan bruge Rejseplanen til at planlægge din rejse med offentlig transport.

Roskilde Station har regelmæssige forbindelser til København, Københavns Lufthavn og resten af Danmark.

Rockmuseet ligger i Roskildes bydel, Musicon, ca. 30 minutters kørsel fra København og et stenkast fra motorvejsafkørslen “12, Roskilde S”. Herfra er det nemt at køre til p-huset på Indfaldet 4, 4000 Roskilde.

Musicon er en bydel i konstant udvikling. Derfor ændrer parkeringsforholdene sig ind i mellem i takt med, at nye arealer bebygges. Du kan holde dig opdateret på parkeringsforhold og regler i området her.

Parkering i max 2 timer
Korte parkeringer kan ske langs sidevejene centralt på Musicon. Nogle steder kun i en halv time, andre steder op til 2 timer. Husk at stille p-skiven. Du kan ikke forlænge parkeringen ud over de to timer.

Bemærk, at bilen skal holde inden for afmærkede båse.

Parkering i mere end 2 timer
Skal du være i Musicon-bydelen i længere tid end 2 timer, kan du parkere i parkeringshuset på adressen Indfaldet 4.

I tidsrummet kl. 8-18 (8-14) kræver det registrering på app eller i automat, og parkering i længere tid end 2 timer koster penge.

Man-fre kl. 16.30 – 8.00 + hele lørdag/ søndag kan du også parkere på den sydligste del af BECs p-plads nærmest Lydmuren med indkørsel fra Bifaldet. Dette kræver ingen registrering eller betaling.

Rockmuseets café holder åbent under hele arrangementet, og her kan du købe kolde og varme drikkevarer samt lækre Beatles-inspirerede snacks.

Såfremt du er kørestolsbruger, og/eller skal have en ledsager med, kontakt os gerne inden, så vi kan sikre den bedste oplevelse for dig.

Ledsagere med ledsagerkort deltager gratis.

Kontakt os

Vi har garderobe til overtøj og skabe til tasker. Vores garderobe er faktisk lidt en oplevelse i sig selv… helt gratis!

Vi holder åbnet i butikken under arrangementet