1. – 3. oktober kl. 10-17

GRASP

GRASP Festival samler kunstnere, forskere, praktikere, unge stemmer og nysgerrige deltagere om de spørgsmål, der former vores fælles fremtid. I 2026 udvider festivalen til tre dage og inviterer mere end 2.000 deltagere ind i et levende program med 70+ talks, kunstoplevelser, workshops og eksperimenterende formater. Rockmuseet er vært for GRASP alle tre dage.
Dato:
1. – 3. oktober kl. 10-17
Sted:
Rockmuseet
Billedkredit:
Flemming bo Jensen
Pris:
100 DKK
SE PROGRAMMET HER
Hvis du kommer på Rockmuseet fra d. 1. – 3. oktober, møder du lidt flere mennesker, end sædvanligt. GRASP, der er en del af Roskilde Festival Gruppen, afholder nemlig deres årlige vidensfestival, hvor Rockmuseet er en del af deres venue, der strækker sig fra Åben Dans, Roskilde Festival Højskole, MakerSpace og Hal7.

Årets tema for GRASP er Fremtidshåb. I en tid præget af kriser og store forandringer undersøger GRASP, hvordan håb bliver til handling. Hvordan man kan forestille sig andre veje. Hvordan man tager ansvar for kommende generationer. Og hvordan man skaber fremtiden sammen.

Rockmuseet er åbnet alle tre dage, og du er velkommen til at deltage. Som gæst på museet vil du opleve, at der kan være foredrag på Eventscenen og at vores cafe er lukket. Det skal dog ikke afholde dig fra at besøge os!