19. september kl. 15-22

SPOT UP – Mød dit kommende yndlingsband første gang

Mød dit kommende yndlingsband første gang på Rockmuseet. Den 19. september åbner Rockmuseet dørene til SPOT UP – en spritny endagsfestival med fem livekoncerter fra nogle af de mest spændende nye navne på den danske musikscene.
Dato:
19. september kl. 15-22
Sted:
rockmuseet
Type:
KONCERTer
Pris:
GRATIS
Hvem bliver det næste band, du kan fortælle, at du så før alle andre?

Den 19. september inviterer Rockmuseet til SPOT UP – en endagsfestival med fem livekoncerter fra navne, som ikke står øverst på plakaten endnu, men som sagtens kan komme til det. Her får du et smugkig på den musik, der rører sig lige nu – og muligheden for at være med, mens historierne bliver skrevet.

SPOT UP giver dig et smugkig på det, der rører sig lige nu på den danske upcoming-scene. Genrerne bliver blandet i takt med de mange nye retninger, vi ser på livescenerne i dag. Du kan forvente alt fra poppede toner og dansevenlige rytmer til stærke guitarriffs og nye musikalske udtryk.

Program TBA.

På Rockmuseet fortæller vi historien om dansk populærmusik. Men musikhistorien handler ikke kun om at se tilbage – den bliver også skabt lige nu. Alle kunstnere begynder et sted, og de første koncerter foran et nysgerrigt publikum er ofte dér, hvor de vigtigste øjeblikke opstår.

Med SPOT UP inviterer vi dig med helt tæt på netop dét øjeblik. Vær med, når nye kunstnere møder deres publikum for første gang, og når de første kapitler i nye musikhistorier bliver skrevet.

SPOT UP arrangeres af Rockmuseet i samarbejde med foreningen Vibes og er støttet af Alletiders Musikbys udviklingspulje.

FAQ

Vi ved, at oplevelsen starter, når du tager hjemmefra. Derfor har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får i forbindelse med vores arrangementer her. Så håber vi, at tonerne er slået an til en fantastisk oplevelse.

Rockmuseet ligger i Roskildes bydel, Musicon, ca. 25 minutter i tog fra København.

Gåturen fra stationen tager 15 minutter ad Musiconstien. Alternativt kan du tage bus 202A fra stationen. Du kan bruge Rejseplanen til at planlægge din rejse med offentlig transport.

Roskilde Station har regelmæssige forbindelser til København, Københavns Lufthavn og resten af Danmark.

Rockmuseet ligger i Roskildes bydel, Musicon, ca. 30 minutters kørsel fra København og et stenkast fra motorvejsafkørslen “12, Roskilde S”. Herfra er det nemt at køre til p-huset på Indfaldet 4, 4000 Roskilde.

Musicon er en bydel i konstant udvikling. Derfor ændrer parkeringsforholdene sig ind i mellem i takt med, at nye arealer bebygges. Du kan holde dig opdateret på parkeringsforhold og regler i området her.

Parkering i max 2 timer
Korte parkeringer kan ske langs sidevejene centralt på Musicon. Nogle steder kun i en halv time, andre steder op til 2 timer. Husk at stille p-skiven. Du kan ikke forlænge parkeringen ud over de to timer.

Bemærk, at bilen skal holde inden for afmærkede båse.

Parkering i mere end 2 timer
Skal du være i Musicon-bydelen i længere tid end 2 timer, kan du parkere i parkeringshuset på adressen Indfaldet 4.

I tidsrummet kl. 8-18 (8-14) kræver det registrering på app eller i automat, og parkering i længere tid end 2 timer koster penge.

Man-fre kl. 16.30 – 8.00 + hele lørdag/ søndag kan du også parkere på den sydligste del af BECs p-plads nærmest Lydmuren med indkørsel fra Bifaldet. Dette kræver ingen registrering eller betaling.

Rockmuseets café holder åbent under hele arrangementet med mulighed for tilkøb af vin, sodavand, kaffe, snacks, lette retter m.m.

Såfremt du er kørestolsbruger, og/eller skal have en ledsager med, kontakt os gerne inden, så vi kan sikre den bedste oplevelse for dig.

Ledsagere med ledsagerkort deltager gratis.

Kontakt os

Vi har garderobe til overtøj og skabe til tasker. Vores garderobe er faktisk lidt en oplevelse i sig selv… helt gratis!

Vi holder åbent i butikken under arrangementet