Bookingkoordinator
Lise Wedege
Det kræver en dirigents overblik at fordele ressourcerne rundt på alle vores besøgssteder, så de gode og betydningsfulde oplevelser kan forplante sig til vores gæster. Derfor har vi heldigvis Lise, der i øvrigt er uddannet oplevelsesdesigner og ikke er bleg for at bidrage med konstruktive idéer.
Lise koordinerer kalendere og ressourcer på tværs af ROMUs besøgssteder med alt fra skoleforløb og private rundvisninger til brug af mødelokaler og firmaarrangementer. Selvom du måske ikke ser hende, har hun dermed en finger med i alt, hvad der sker – ikke mindst til private arrangementer. Her hjælper hun jer med at skræddersy ”setup’et”, hvis I f.eks. ønsker et særskilt lokale eller vil udvide programmet med rundvisninger eller musikbingo.
Som oplevelsesdesigner er jeg stor fan af, hvad Rockmuseet gør. Jeg priser mig derfor lykkelig over at tage del i at skabe betydningsfulde oplevelser for vores bookende gæster.