Museumsdirektør

Morten Thomsen Højsgaard

Morten fik sit første trommesæt, da han var fire år. Og musik har larmet og fyldt og inspireret ham lige siden. Hver eneste dag.
STILLING
Museumsdirektør
TLF
4017 8416
Mail
Mortenth@romu.dk
Musik fylder meget i ROMU. Når museet holder personalemøder, bliver der altid sunget fra Højskolesangbogen med Morten ved klaveret. Og når Morten holder historiske taler, så bruger han gerne populærmusikkens tekster, som har så meget dybde i overfladen: “Kys det nu, det satans liv, og grib det, fang det før det er forbi”, har TV-2 jo ret i. “Også russerne elsker deres børn”, sang Sting allerede under den kolde krig. “I morgen får du en ny dag og en ny chance”, lyder det i et cool remix af xKore, som Mortens søn har lært ham at holde af.
 
Morten bor i Roskilde med sin familie og nyder at arbejde sammen med over 100 super dygtige kolleger i ROMU. Til sammen driver den statsanerkendte museumsorganisation 10 museer, hvor Rockmuseet er et at de største og mest kendte. Her rocker ROMU med kulturarven, rapper med historien og fremhæver alle de måder, pigtråd og pop, heavy og hiphop er kunst med kolossal betydning i samfundet.
 
Da Morten skrev sin ph.d.-afhandling om kulturmøder i cyberspace for lidt over 20 år siden, troede han, at han skulle blive på Københavns Universitet hele sit arbejdsliv. Men tilfældet ville, at han skiftede spor og kom til at arbejde med aviser, bøger, radio og tv, kultur og kommunikation på flere arbejdspladser, inden han i 2019 fik muligheden for at slå rod hos ROMU. Nu er og bliver det herfra hans hjerte går. For fuld musik!  
Quote mark
Rocken og populærmusikken fortjener samme anerkendelse som Egtvedpigen. Det er væsentlig kulturarv, der samler befolkningen og forklarer livets mening for tusinder og atter tusinder af mennesker.”
– Morten Thomsen Højsgaard