4.–6. klasse

klar, parat, rap!

Er I klar til at træde ind på scenen som ægte rapstjerner? Klar, parat, RAP! er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med rap, rim, rytme og fællesskab i samarbejde med rapper og formidler M.C. Caffe. Forløbet kombinerer dansk, musik og elementer af billedkunst og gennem fælles øvelser og kreative aktiviteter styrkes elevernes sproglige mod i et trygt og motiverende møde med hiphopkultur og Rap.
klassetrin
4. – 6. klasse
varighed
1,5 time
fag
Dansk, Musik og billedkunst

Efter en rappende introduktion til Hip Hop og Rap bevæger eleverne sig gennem udstillingen, forbi verdens måske største pladespiller og besøger ‘Jagten på den fede lyd’ – museets eget lille hjemmestudie. Her opdager de, hvordan musik bliver til: fra mikrofon og mixerpult til scratching og beats.
Igennem forskellige øvelser lærer eleverne, hvordan man bruger en mikrofon, hvordan lyd fungerer, og hvorfor stemmen er rapperens vigtigste instrument. De prøver at scratche på en pladespiller, arbejder legende med rim og rytme og producerer klassens egen rap. Til sidst går eleverne i fællesskab på scenen og fremfører deres helt egen rap – med beat, attitude og masser af show!

Det bliver 1,5 time fyldt med energi, grin og kreativitet – hvor alle elever får lov til at stå i spotlyset og mærke musikkens magi.
Download materialer
Klik på linket nedenfor for at downloade materialet.
KLAR PARAT RAP Elevopgaver
Download
KLAR PARAT RAP Lærervejledning
Download