Børnehave – 3. klasse

ROCK & ROLLINGER

Tag dine elever med på et aktivt og legesygt undervisningsforløb og kom helt tæt på poppen og rockens verden. Vi skal lytte til den fedeste musik, danse sjove danse og quizze os igennem pop-, og rockmusikken. På turen rundt på hele Rockmuseet, får eleverne et indblik i musikkens betydning og forskellige udtryksformer og hvordan pop- og rockmusik har påvirket børn og unge før og nu. Med en legende tilgang kommer vi omkring emner som musikhistorie, dans, fankultur, musikproduktion og vi berører, hvordan musik også kan bruges til at råbe op for en sag.
Klassetrin
Børnehave – 3. klasse
Varighed
60 min
Fag
dansk, musik & historie
Undervisningsforløbet foregår i den faste udstilling med den ikoniske store pladespiller og diskokuglen. Efter undervisningsforløbet er I velkommen til selv at opleve udstillingen og prøve museets øvrige interaktive installationer fx danseinstallationen.

Udbytte for eleverne
Efter forløbet har eleverne fået en hyggelig introduktion til museumsverdenen, og har oplevet succes med at bidrage til vores allesammens forståelse for musik. De har også været en del af et kreativt fællesskab, og har fået et trygt og positivt møde med pop-, rock- og ungdomskulturen.
Download materialer
Klik på linket nedenfor for at downloade materialet.
Rock & Rollinger Lærervejledning
Download