7.- 10. klasse + ungdomsuddannelser

rocken rundt

Kom på Rockmuseet og oplev udstillingen gennem ni temaer i ungdomskulturens udvikling fra 1950’erne og frem. Eleverne får viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv.
klassetrin
7.- 10. klasse + ungdomsuddannelser
varighed
60 min
fag
Historie, samfundsfag & musik
Rundviseren vil tage klassen gennem museets udstilling, hvor de ni udstillingstemaer gennemgås, og præsentere eleverne for de lange linjer i ungdomskulturens udvikling.
Eleverne vil få viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv.

Eleverne vil lære, hvordan musikken har været med til at give unge et fri- og mulighedsrum samt været med til at påvirke samfundet gennem eksempelvis nye danseformer, forbrug, politiske holdninger og stiludtryk. Eleverne introduceres ligeledes til, hvordan den teknologiske udvikling har indflydelse på vores musikalske lytteoplevelse og indspilningsmuligheder.

Eleverne vil få anekdoterne og historierne bag museets udstillede genstande samt modtage en grundig introduktion til udstillingens temaer og indhold, så eleverne efterfølgende vil kunne udforske de enkelte dele mere i dybden.
Download materialer
Klik på linket nedenfor for at downloade materialet.
Rocken rundt Lærervejledning
Download